
Jeg hjælper dig med at forstå din hund, og hvad du kan gøre anderledes i jeres relation.
Jeg er den rette hjælp til dig, som er klar til at lære nyt også selvom du føler, at du allerede har 'prøvet alt'.
Når du forstår verden med hundens øjne, kan du forandre din adfærd og derved din hunds adfærd.

Jeg fik min første hund, da jeg var 20 år. Inden da havde jeg luftet alle naboernes hunde i mange år - og brugt tid på rideskolen.
Jeg har altid fundet mig tilpas i dyrs selskab og havde på fornemmelsen, at jeg skulle arbejde med dyr og mennesker.
Men først blev det til en Kandidat i Psykologi og Kommunikation på universitetet.
Her fik jeg dybere kundskab i menneskets adfærd og sammen med mine to coachuddannelser guider jeg også mennesker som coach.
Men tilbage til hundene. I 2013 fandt jeg metoden Amichien® Bonding af Jan Fennell, og uddannede mig til Dog Listener.
Jeg havde fundet min vej ind i hundeejernes liv. Endnu bedre var det at jeg hjalp min Ridgeback af med sin angst for høje lyde (vi havde haft problemer med det i 10 år) - på bare 6 måneder!
Denne metode har hjulpet mig med alle mine hunde og de udfordringer, jeg har oplevet:
angst for høje lyde
stress hos omplaceringer
træk i snoren
ikke kunne gå løs
sky hund som havde bidt en person
alene hjemme problem
hundemøde problem
ikke ville gå tur
Den største forandring er, at jeg forstår mine hunde.
Jeg forstår, hvor de kommer fra, og hvordan de tænker omkring flok.
Præcis som os mennesker, har hundene stærke instinkter og kommunikerer med deres omverden hele tiden - et tavst sprog. Det er det sprog, jeg lærer dig som hundeejer.
Hvis du er interesseret i at høre mere, så anbefaler jeg, at du booker en 30 min. konsultation med mig.
En 30 min. hundekonsultation koster 699 kr. og du booker via linket.